Holdtræning
Hold for sejtrækkere
torsdage kl. 8.00-9.00
Så starter sejtrækkerne op igen. Det skal ikke være pandemien som bestemmer om vi skal være aktive eller ej. Den skal jo ikke være vores undskyldning for ikke at passe godt på os selv. Selvom det ofte er meget nemmere at komme af sted når vi kan mødes ansigt til ansigt, så må vi tage det vi kan få.
Jeg hjælper dig med at skabe en fast rutine i aktivitet, så du får gjort det du kan.
Vi starter meget blidt ud, og koncentrerer os om at styrke de helt små muskler og koordinerer dine bevægelser, så du ikke laver skader på dig selv, når du går i gang. Du kommer hurtigt til at føle dig stærk uden at du synes du anstrenger dig. Der går heller ikke lang tid før det er nemmere at tage trapperne, eller gå de vante distancer.
Derudover tager jeg fat på emner omkring disciplin, vedholdenhed og motivation, og giver dig værktøjer til at træne dem.
Og så er du overhovedet ikke alene. Selvom det her foregår online, bliver du medlem af et forum, hvor vi hjælper og støtter hinanden, så du kan holde motivationen oppe, selv på regnvejrsdage med kollapset hverdagsopgaver.
Holdet starter online torsdag d. 21-01 2021 kl 8.00-9.00. Her går jeg live og du kan følge med hjemmefra, link medfølger tilmeldingsmailen. Når så restriktionerne bliver ophævet, kan du vælge at møde op i salen(begrænset pladser) og have undervisning sammen med mig. Eller du kan vælge fortsat at blive hjemme.
Vælger du at komme i salen, så vær opmærksom på at jeg optager mig selv til liveundervisningen og at du kommer en smule med på videoen ved start og slut. Du bliver ikke optaget, mens vi laver øvelser.
Har du spørgsmål omkring træningen er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 42702022 eller maile til cb@klinikbendix.dk
Jeg glæder mig til vi ses.